Rygsmerter er en almindelig udfordring mange lever med, så almindelig at mange ser det som et tegn på alderdom.
Vi mener ikke at man bør have ondt, så hvis du går med rygproblemer og smerter, så er det ikke fordi du er "blevet voksen". Der er givetvis noget galt.
De kan opstå af mange årsager, fra muskel- eller ligamentstræk til diskusprolaps eller degenerative sygdomme. Rygsmerter kan være akutte eller kroniske og variere fra milde til svære.
Faktorer som dårlig holdning, overvægt, og inaktivitet kan øge risikoen for at udvikle rygsmerter.
Posturologisk Test og Ørekugler: Jeg tjekker din kropsholdning og bruger kugler i ørerne for at justere ubalancer. Der kan være en kortvarig følelse af tryk eller ubehag i ørerne, men det bør ikke være smertefuldt.
Akupunktur: Nålene placeres afhængigt af din tilstand. Ømhed ved nålepunkterne og træthed efter behandlingen er normale reaktioner. Drik vand og tag det roligt efter behandlingen.
Cupping: Sugekopper placeres på ryggen for at fremme blodcirkulationen og lindre smerte. Du kan få mærker fra cupping, som er normale og forsvinder efter et par dage.
Gigalaser: Anvendes til at reducere hævelse og fremme heling. Du vil opleve en let varme, men ingen smerte.
Opfølgende Behandlinger: Behandlingen fortsætter med akupunktur og/eller gigalaser. Normalt kræves 4-6 behandlinger, men tilgangen ændres ved slidgigt eller gigt.
Hjemmebehandling: Du vil få råd om at lindre og forebygge smerter, inklusiv en stabiliserende træningsplan, medmindre smerterne stammer fra en skade.
Først har jeg brug for at høre noget om dine smerter, hvor de sidder, hvordan de er opstået, hvor tit du har smerterne og hvor længe det har stået på. Hvordan du ellers har forsøgt for at behandle den. Er der nogle skader eller traumer der vanskeliggør heling. Her er det også af betydning hvilket job eller hobby du har. Jeg undersøger ryggen og bevægeligheden og lægger en plan ud fra de detaljer som du fortæller mig.
Det første i behandlingen er en posturologisk test, hvor jeg tjekker holdning. Alt efter hvad jeg finder, behandler jeg det med kugler i ørerne. Derefter lægges du på briksen, eller bliver sat i en stol hvis du ikke kan ligge. Hvilken teknik jeg anvender med nålene, kommer an på din krop. Jeg har mulighed for at kombinere behandlingen med cupper eller gigalaser. Du vil ofte blive træt efter 1. behandling, så kan du planlægge at slappe af lige efter vil det være en fordel.
Vi starter med at se hvordan det er gået siden sidst, vurderer om smerten har ændret sig eller flyttet sig. Alt efter hvordan det er gået giver jeg akupunktur og/eller Gigalaser. Sommetider er det en god ide at kombinere behandlingerne, men det kan jeg først se når du kommer tilbage. Normalt behøves der 4-6 behandlinger til rygsmerter. Dog ikke ved slidgigt og gigt. Der skal en helt anden plan til.
Vi gennemgår nogle gode råd og anbefalinger for hvordan du kan lindre eller forebygge at det kommer igen. Medmindre det er fra et fald eller en skade, så skal der en stabiliserende træningsplan til.